I fred og kærlighed

Jeg synes faktisk, at jeg er nået der til, hvor jeg kan sige, at jeg elsker min krop. Jeg er taknemlig for, at den har stået mig bi på bedste måde gennem et liv med fester, bevægelse, stilstand, to graviditeter (som vist er det ultimativt hårdeste til dato), vægttab og det modsatte og meget mere end det… Tak for dig krop.


Jeg vil gerne give mine børn en mor, der elsker sig selv helt og fuldt. Jeg har været på rejsen et stykke tid nu… Det er som om, jeg er ved en vigtig landing efter at ha’ fløjet rundt efter noget mere.


Jeg er nemlig selv om, jeg er begyndt at elske min krop blevet ved med at bekæmpe den… Det har jeg jo gjort det meste af mit liv. Måske er det ikke mere med negative tanker - for de er så godt som skiftet ud med positive tanker. Og det er skønt.


Nej, jeg har bekæmpet den med bevægelse for forandring. Altså jeg skal i gang med at løbe, fordi jeg gerne vil tabe mig… Det er der ikke særlig meget selvkærlighed i for mig. Det jeg i stedet for skal til og allerede så småt er i gang med er at slutte fred med min krop. Jeg skal løbe, fordi jeg faktisk nyder at løbe. Jeg skal løbe, fordi jeg mærker min krop på en god måde, når jeg løber. Jeg bliver glad, jeg får energi - bum!


Kære krop, jeg ønsker at slutte fred med dig og leve med dig på en fredelig og kærlig måde fra nu af.


I har hørt mig sige det før og nu vil jeg helt formelt præsentere jer for spørgsmålet, der er min nye følges ven: Hvad ville du gøre, hvis du virkelig elskede dig selv?


Når jeg spørger mig selv om det, så kan jeg nemlig sortere alle de følelser og vaner, som jeg lige nu er ved at ændre til noget mere positivt, fra og lytte til, hvad jeg faktisk ville gøre, hvis jeg elskede mig selv 100%. Det gør det nemmer for mig at træffe de rigtige valg for mig.


Jamen Maya, sagde du ikke lige, at du nu elskede din krop? Jo, det gjorde jeg og jo, det gør jeg. Tak skønne krop, du der har fået mig så langt rundt i livet – jeg kunne ikke ha’ gjort det uden dig. Jeg elsker dig og jeg er taknemmelig for dig.


Men hvorfor så det spørgsmål, der nu er blevet min følges ven? Fordi at det tager højde for, at jeg er i en proces. Det tager højde for, at der kan komme dage, hvor jeg synes, at det er lidt svære at træffe de rigtige valg for mig selv.


Hvorfor kalder jeg det ikke bare en sund livsstil eller en kur, hvis jeg motionere og spiser sundt? Det gør jeg ikke fordi, at det ikke mere er noget, jeg gør fordi min krop og jeg skal forandre os. Det er noget jeg gør fordi, at det gør mig glad. Fordi jeg ikke kan lade være. Jeg håber, at jeg kan gør det resten af mit liv.


Hvis du virkelig elskede dig selv, hvad ville du så gøre?


Mens du tager spørgsmålet helt ind i dit hjerte, så kan jeg kortælle dig, at jeg tror på kærlighed - og at der er nok af den til os alle. Jeg tror på, at vi allerede er som vi skal være. Vi skal bare huske det. Start med at tænke de gode og kærlige tanker om dig selv.


Ærlighed og kærlighed



3 visninger

Kontakt mig

Har du en god mave fornemmelse?

Så kontakt mig, så vi kan lave en aftale.

Jeg ser frem til vores møde.

28 55 20 44
  • Facebook Social Ikon
  • Instagram
LI logo u baggrund.png

© 2019 by Maya Broch. CVR-nr: 40414762