Er det din dør? Det kan en englekortlæsning...

Nogle gange skal der ske noget nyt - nogle gange sker det bare…


Jeg tror på, at de døre, vi skal ind af, nok skal åbne sig for os. Alt det, vi lærer, erfarer, oplever og tager til os igennem hele vores liv, er noget vi skal bruge til at åbne andre døre, måske snart, måske senere i livet.


Nogle gange føles det som om, at en dør smækkes lige i hovedet på os, bedst som vi troede, at vi var inviteret inden for. Det kan være ben hårdt. Så er det okay, lige at ha’ to minutter eller måske mere, hvor vi er forvirret over, hvad der skete, måske er vi vrede eller kede af det. Det er okay. Vi må bare ikke handle på de følelser. Min længste periode, hvor en dør lukkede og jeg ikke kunne finde ud af noget var altså et par måneder. Der er ingen regler for, hvor lang tid det tager. Det kommer helt an på, hvad vi har med os allerede - og hvad det er vi oplever.


Det vigtige er, at vi ikke handler på de negative følelser. Vi må sætte beslutninger på stand by. Vi har alligevel ikke mulighed for at træffe beslutninger ud fra velbegrundet overvejelser. Vi må lade tiden gå og tingene ske. Jeg siger ikke, at det bare er nemt… Måske er der lys for enden af tunnelen, men den kan føles SÅ uendelig lang.


Men det bliver lysere, hvis ikke du synes det, så søg hjælp - hjælp til at opdage, at lyset er der.


For når lyset kommer og vi igen bliver gladere, så har vi mulighed for at træffe beslutninger der er gode for os og måske endda for andre. Tit, når det er de små hverdags døre, der åbner og lukker, så tager det kun et par minutter, at finde en løsning.


Nogle gange prøver vi at komme ind ad en dør, der ikke åbner sig for os. Vi har prøvet alt, men den går ikke op, ikke en my åbner den sig. Måske er der endda et vindue, hvor vi kan kigge igennem - og se, hvor vildt fedt og dejligt, der er på den anden side af den dør. Derfor bliver vi også ved med at prøve alle muligheder. Tit ved vi godt, at vi ikke kommer ind, men vi prøver alligevel… Igen og igen…


Nå vi så endelig tager en pause og kigger os omkring, så opdager vi, at der er mange andre døre åbne. Vi så dem ikke før. Der er ikke det samme bag dem, som den vi gerne vil ind ad. Der er noget nyt bag dem alle. Det vildeste er, at det også ser ud til, at de har det fedt bag de nye døre. Vi lister hen, kigger ind. Tager skridtet og går ind.


Så kan vi helt glemme den før så perfekte dør, måske husker vi den og er alligevel glade for, at vi komme igennem denne i stedet. For her kan man noget andet, måske mere end det vi havde forstillet os. Noget vi slet ikke havde tænkt på, at vi gerne ville opleve, lærer eller prøve af.


Det vidunderlige er, at når vi igen kigger op, så er der en hel masse nye døre, der har åbnet sig – og måske endda den dør fra tidligere, som vi ikke kunne få op. Nu har vi muligheden for at gå der ind, men vil vi?

Maya, hvad vil du med alt den snak om døre? Jo, nu skal du høre.


Når jeg oplever, at skulle vælge mellem døre, bliver ked af, at en dør ikke åbner eller slet ikke kan overskue, at jeg overhovedet skal åbne en ny dør, så bruger jeg mine englekort.


Englekortene hjælper mig til at mærke efter, hvad er det rigtige lige nu? Hvad har jeg faktisk lyst til? Hvad er det fornuftige at gøre? Hvad skal jeg lige nu?


Tit viser de mig en ny vinkel på en situation. Der er ingen tvang, for jeg har jo mine fri vilje, så hvis jeg ikke er enig i eller klar til at følge deres vejledning, så kan jeg lade være eller vente. Det er for min egen skyld, at jeg skal tage beslutningerne. Englekortene vil mig blot det bedste, de vil vise en vej, det så er op til mig at følge. Englekort har kun positive budskaber.


Når jeg laver en englekortlæsning, så finder jeg en ro, tillid og en overbevisning om, at det hele nok skal gå, der findes en løsning - og den skal nok vise sig for mig. Tit er løsningen en helt anden og meget bedre løsning end det jeg selv kunne finde på.


Jeg har endnu ikke fundet noget, man ikke kan spørge englekortene om. Det kan være alt fra: ”Hvad har jeg brug for at høre lige nu? ” til noget mere specifikt, som fx ”Skal jeg tage det job, som jeg har fået tilbudt? ” eller ”Min far er meget syg, hvad kan jeg gøre for ham? ”.


Det er kun opfindsomheden og os selv, der sætter grænser, når vi arbejder med englekort. Englekortene viser mig gang på gang, hvor præcise de er. Hvordan klienter trækker de kort der afspejler dem, og det de har brug for aller mest. Kortene kommer med den støtte og de budskaber, der var allermest brug for i forhold til deres situation.


Står du i en situation, hvor en englekortlæsning kunne gøre godt, så book tid her og læs mere her. Jeg er klar til at hjælpe dig med at finde dit lys for enden af tunnelen - er du klar?


Ærlige og kærlige hilsner



3 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Englekort